Du skal bruge:
Til 2 personer
250 g brune champignon
200 ml sojafløde
½-1 spsk urtesalt
1 spsk Herbes de Provence (urteblanding)
1 spsk gærflager
2 fed hvidløg
Peber
Olivenolie
Fuldkornspasta (doser selv)
Sådan gør du:
Varighed: 20 minutter
Champignoner renses og skæres i skiver. Steg dem på en pande med olivenolie, og tilsæt sojafløde når champignonerne begynder at væske. Tilsæt urtesalt, urteblanding, gærflager og smag til med peber. Sæt pasta i kog, og lad sovsen simre let, indtil pastaen er kogt færdig. Pres hvidløg i sovsen som det sidste.
Velbekomme!