Tun(agtig)salat

Du skal bruge:

1 dåse (eller 240 g udblødte og kogte) kikærter

2-3 spsk vegansk mayonnaise*

1 ark nori tang (det man bruger til sushi)

saft fra 1/4 citron

1 tsk urtesalt

en smule peber

forårsløg eller rødløg til topping

Sådan gør du:

Varighed: 5 minutter

Kikærterne drænes og kommes i en foodprocessor (eller minihakker) sammen med resten af ingredienserne – det er er en god idé at rive tangen i mindre stykker forinden. Blend til ønsket konsistens. Passer godt sammen med en skive ristet rugbrød og med finthakket forårsløg eller rødløg på toppen.

Velbekomme!

*Min yndlings veganske mayonnaise er denne fra byodo, som jeg har købt i Spidsroden på Nørrebro. Ellers er Månebarnets hjemmelavede variant også rigtig god!