Jeg har lavet et lignende opslag før, som du kan læse her, men jeg har valgt at lave en opdateret version, da jeg efterhånden bruger nogle helt andre produkter. Som nævnt i det tidligere opslag, så er overraskende mange almindelige plejeprodukter desværre testet på dyr, og indeholder også rigtig ofte animalske ingredienser.
Fra venstre til højre ser du…
- Aloe vera deodorant fra Dr. Organic som har en frisk unisex agtig duft (fra æteriske olier), så den bliver brugt flittigt af både min kæreste og jeg. Derudover er den både fri for aluminium og aluminiumsalte (krystal). Næsten alle Dr. Organic’s produkter er veganske.
- Green People 24 timers ansigtcreme. Den er duftfri, super allergivenlig og er god hele året rundt, da den både er let og fugter i dybden. Næsten alle Green People’s produkter er veganske.
- Lavera renseskum til ansigtet er mild og duftfri, men renser nemt make-up og urenheder. Jeg har købt den i Berlin, og kan desværre ikke finde den nogen steder i Danmark. Øv! De fleste af Lavera’s produkter er veganske.
- Duftfri showergel og brændenælde shampoo fra Urtekram. Kender du ikke allerede Urtekram, så er det et fantastisk dansk, økologisk og billigt mærke, som man efterhånden kan finde i det fleste supermarkeder. Næsten alle Urtekram’s plejeprodukter er veganske.
- Dr. Organic mundskyl med tea tree er baseret på aloe vera juice, urter og æteriske olier.
- Lavera tandpasta med mint er en af de eneste tandpasta’er, som jeg har kunne finde, der både er vegansk og MED fluor.
På forreste række ser du…
- Mascara og mineral pudder fra Benecos, som er et naturligt, men billigt kosmetikmærke uden alt muligt kemisk bæ i. Meget af Benecos’ makeup er vegansk.
- Pudderbørste fra So Eco fremstillet af bambus og genbrugte materialer og uden brug af hestehår.
- Miljøvenlig tandbørste af bambus som jeg også har købt i Berlin, men jeg har set flere lignende i Danmark også.