Kartoffelsuppe

Du skal bruge:

Til 4 personer

1½ kg kartofler

1 stort løg eller porre

4 fed hvidløg

2 grønsagsbouillontern

1 liter vand

1 spsk olivenolie

Sådan gør du:

Varighed: 35-40 minutter

Skræl først kartofler og hak dem i store “tern” for at forkorte kogetiden. Sørg for at alle dine tern er af omtrent samme størrelse, så de bliver kogt jævn. Hak så løg/porre og hvidløg groft og svits det i en stor gryde med olivenolie, indtil stykkerne bliver klare og får en let karamelisseret skorpe. Tilsæt så resten af ingredienserne og bring i kog, og lad herefter suppen simre i 20-25 minutter eller indtil kartoflerne er kogt helt møre. Har du en stavblender kan du med fordel blende suppen til den opnår en lækker cremet konsistens.

Server med groft brød til eller top med sprøde tofu tern eller ristede kikærter som vist på billedet, det er en nem måde at oppe rettens proteinindhold på.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.