Græskarsuppe af butternut squash, karry og kokosmælk

græskarsuppe

Hver torsdag mødes jeg med min søde veninde Louise og laver suppe. Louise er ikke veganer (endnu?), men hun er meget åben – og ikke mindst nysgerrig – over for det veganske køkken. Vi laver en ny slags suppe hver uge med årstidens grønsager. Denne er en lækker, cremet og lettere spicy en af slagsen.

Du skal bruge:

Til 2-3 personer

1 butternut squash

2 porrer

1 fed hvidløg

1 dåse kokosmælk

2 spsk karry

1 tsk stærk rød karry pasta

2 grønsagsbouillonterninger

1/2 liter vand eller mere

olivenolie til stegning

1 dåse kikærter (kan udelades)

1/2 tsk chilipulver (kan udelades)

Sådan gør du:

Varighed: 20-30 minutter

Hak dine porrer i mindre “ringe” og steg dem i en gryde med lidt olivenolie i bunden. Efter få minutter kommes karryen i gryden og steges med. Din butternut squash “skrælles” ved at skære det yderste af skallen af. Skær den derefter over i midten og fjern kernerne. Skær så resten af “kødet” ud i tern, og tilsæt det gryden med kokosmælk og vand til det lige dækker grydens indhold. Tilsæt så bouillonterninger og karry pasta. Lad simre indtil din butternut squash er helt mør. Tilsæt hvidløg som det sidste, og blend din suppe med en stavblender.

Kikærter drænes og ristes med lidt olivenolie og chilipulver på en pande, indtil de er gyldne. Disse kan drysses over din suppe som croutoner.

Velbekomme!

2 tanker om “Græskarsuppe af butternut squash, karry og kokosmælk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *