Pasta med cremet “kødsovs”

IMG_20140206_190300

Du skal bruge:

Til 3-4 personer

Pasta (gerne fuldkorns, dosér efter ønske)

1 dåse flåede/hakkede tomater med basilikum

1 dåse tomatpuré (140 g)

ca 8 spsk soy4you sojagranulat (mørk)

½ spsk urtebouillon (Herbamare)

2 løg

2 stænger bladselleri

3 fed hvidløg

1-2 gulerødder

125 ml sojafløde (svarer til ½ brik, kan udelades)

4 spsk gærflager

røget paprika

peber

olivenolie til stegning

vand

Sådan gør du:

Varighed: 30 minutter

Hakket løg steges i olivenolie i en gryde eller dyb pande til de er blanke. Tilsæt så hakket hvidløg og bladselleri og steg med i endnu 2-3 minutter. Tilsæt så dåsetomater, vand (svarende til en dåse – brug dåsen fra tomaterne som målebære), revet gulerod, tomatpuré, bouillon og sojagranulat.

Sæt pasta i kog og lad “kødsovsen” simre mens disse koges færdigt. Sojafløde og gærflager tilsættes sovsen som det sidste. Smag til med peber og røget paprika.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *