Tag-arkiv: glutenfri

Chiagrød på tre måder

wp_20170101_15_33_22_pro-3

wp_20170101_15_31_20_pro-2

Chiafrø indeholder sunde omega 3 fedtsyrer, og så har de den enestående egenskab, at de danner en slags gelé/budding-lignende konsistens, hvis de lægges i blød. Chiafrø smager i sig selv ret neutralt, og får derfor smag fra den plantemælk eller anden væske man lægger dem i blød i.

Chokolade-pebermynte:

Til 1 portion

2 spsk chiafrø

2 dl sojadrik med cacao

½ tsk pebermynteekstrakt

Mocca:

Til 1 portion

2 spsk chiafrø

1½ dl sojadrik med vanille

½ dl kaffe

½-1 tsk ahornsirup

Chialamande:

Til 1 portion

2 spsk chiafrø

2 dl neutral mandeldrik

½ tsk vanillesukker

1-2 spsk kirsebærsovs til servering

Sådan gør du:

Varer 2 minutter + 3-12 timer

Rør alle ingredienserne godt sammen og lad stå på køl i minimum 3 timer, men helst natten over. Rør eventuelt igen undervejs, så chiafrøene ikke klumper sammen.

Velbekomme!

JULEMAD: Glutenfri marcipansmåkager

wp_20161214_13_29_00_pro-2

Det her er uden tvivl de nemmeste småkager jeg nogensinde har bagt! Medmindre du vælger at lave din egen marcipan, så tager det max et kvarter 😉

Du skal bruge:

Giver ca. 25 småkager

400 g marcipan

Kanel, chokolade, lakridspulver eller anden topping

Sådan gør du:

Varer 15 minutter

Skær marcipanen ud i skiver á ½ cm. Bag skiverne i 8-10 minutter ved 200 grader, og top derefter med din valgte topping. Jeg dryssede mine med kanel, hvilket fik dem til at smage som en blanding af kransekage og jødekager.

Velbekomme og glædelig jul!

JULEMAD: Risengrød på vegansk

wp_20161123_15_30_17_pro-2

Okay… Vegansk risengrød laves stort set på samme måde som almindelig risengrød – bare med plantemælk og plantesmør. Det er rimelig lige til. Skulle du alligevel være i tvivl, så se med her 😉

Du skal bruge:

Giver 3-4 portioner

3 dl vand

200 g grødris

1 liter plantemælk (jeg bruger sojamælk)

1 tsk vaniljepulver eller -ekstrakt eller 2 tsk vaniljesukker

1/4-½ tsk salt

Kanelsukker (bland 1 del kanel med 3 dele sukker)

Plantesmør (fx. FRI eller Nutana)

Sådan gør du:

Varer 40-45 minutter

Kom vandet i kog og tilsæt grødris. Kog risene under omrøring indtil vandet er kogt ind. Tilsæt så plantemælk og bring grøden i kog, hvorefter du skruer langt ned for varmen. Lad grøden simre under låg indtil risene er kogt helt ud, og grøden er tyk. HUSK jævnlig omrøring, da grøden meget hurtigt brænder på! Tilsæt vanilje og smag til med salt.

Top hver portion med kanelsukker og en (vegansk) smørklat.

Velbekomme og glædelig jul!

Hokkaidosuppe med røde linser

wp_20161101_12_28_39_pro-2

Min absolut favoritting ved efterår er, at det er sæsonen for græskar! Elsker du græskar lige så meget som jeg, vil du med sikkerhed også elske denne super nemme, men super lækre suppe.

Du skal bruge:

Giver 3-4 portioner

½ stor eller 1 lille hokkaidogræskar

2 mellemstore løg

4 fed hvidløg

200 g røde linser

1 liter vand

1 bouillontern

1 tsk karry

salt

Sådan gør du:

Varer 10 min + 30 min

Hokkaidoen vaskes/skrubbes godt, skæres over, tømmes for kerner og skæres i tern af nogenlunde samme størrelse. Kom dine græskartern i en stor gryde sammen med hakket løg og hvidløg, samt de røde linser som du forinden har skyllet rigtig grundigt. Tilsæt så vand og lad suppen komme i kog, hvorefter du lader den simre i 20-25 minutter. Tilsæt til sidst bouillon og karry og blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og server med ristede kerner på toppen.

Velbekomme!

Klassisk hummus

wp_20161009_11_37_45_pro-2

I mange år har jeg været frustreret over, at min hjemmelavede hummus ikke kom i nærheden af dem, man får hos de gode falafel steder. Efter mange forsøg er det endelig lykkedes mig, at lave en rigtig god hummus, og den skal selvfølgelig deles med jer. En udbredt misforståelse er, at der skal kommen i hummus, men det er der altså ikke i traditionel mellemøstlig hummus. Er du ellevild med kommen, kan du selvfølgelig tilføje det alligevel.

Du skal bruge:

1 dåse eller 240 g udblødte og kogte kikærter

2 spsk tahin

2 spsk olivenolie af god kvalitet

2 spsk vand (måske mere)

saft fra ½ citron

½ tsk salt (måske mere)

½ tsk hvidløgspulver eller ½-1 fed hvidløg

et nips peber

Sådan gør du:

Varer 5 minutter

Kom alle ingredienser i en foodprocessor* og blend til konsistensen er jævn og cremet. Er din hummus for tyk og/eller grynet, kan du med fordel tilsætte mere vand. Smag til med salt og peber.

Velbekomme!

 

*du kan også bruge en stavblender eller almindelig blender, hvis den har en god motor

Granola med frø og kerner

WP_20160802_10_28_50_Pro (2)

Du skal bruge:

Giver 6-8 portioner (som topping)

200 g grovvalsede havregryn (vælg glutenfri variant hvis nødvendigt)

50 g solsikkekerner

50 g græskarkerner

50 g hørfrø

50 g kokosolie

4 spsk ahornsirup

Sådan gør du:

Varer 20 minutter

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland dem godt. Smelt kokosolien og bland den med din ahornsirup. Hæld så den våde blanding over den tørre, og bland til alle gryn og kerner er dækket. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og bag ved 175 grader i 15 minutter – husk at vende blandingen halvvejs for en jævn bagning!

Passer perfekt til sojayoghurt med frugt, oven på grød eller blot med plantemælk.

Velbekomme!

Brownie med sorte bønner (black bean brownie)

WP_20160501_007 (2)

Du skal bruge:

Giver 4 portioner

240 g udblødt og kogte (eller 1 dåse drænede) sorte bønner

100 g sukker

75 g stuetempereret plantemargarine, kokosolie eller smags neutral olie

50 g havregryn (vælg glutenfri variant hvis nødvendigt)

50 g mørk chokolade (gerne smeltet medmindre du foretrækker “chunks”)

2 spsk kakaopulver

1 spsk plantemælk (kun nødvendigt hvis massen er svær at blende)

1 tsk bagepulver (vælg glutenfri variant hvis nødvendigt)

½ tsk vanillepulver

1/4 tsk salt

Sådan gør du:

Varer 25 minutter

Det er smadder nemt! Alle ingredienser kommes i en food processor og blendes til massen er jævn og ensartet. Bag i 20 minutter ved 175 grader.

Velbekomme!

Havregrød med karry

WP_20160330_002 (2)

Du skal bruge:

Til 1 portion

3 dl vand

1 dl havregryn (kan vælges glutenfrit)

25 g majs fra frost

25 g grønne ærter fra frost

1/4 tsk karrypulver

1/4 tsk hvidløgspulver

1/4 tsk løgpulver

1/4 tsk stødt ingefær

1 tsk gærflager

Salt og peber

Sådan gør du:

5-10 minutter

Bring vandet i kog. Tilsæt havregryn, majs og ærter og rør jævnligt. Når grøden er lige ved at være kogt færdig, tilsætter du dine krydderier. Kog grøden færdig og smag til med salt og peber.

Kan spises som den er eller toppet med ristede kerner.

Velbekomme! 😉

Billig linsesuppe

WP_20160107_004 (2)

Du skal bruge:

Til 2 personer

200 g tørrede grønne linser

1 stort løg

2 fed hvidløg

2 grønsagsbouillontern

1 liter vand

1 spsk olivenolie

Sådan gør du:

Varighed: 35-40 minutter

Linserne skylles grundigt og sættes til side. Det er ikke nødvendigt at sætte dem i blød på forhånd, men det er en rigtig god idé, da det forkorter kogetiden og gør dem nemmere at fordøje. Hak løg og hvidløg og svits dem kort i en gryde med olivenolie. Tilsæt så de resterende ingredienser og bring suppen i kog. Når den koger skrues varmen ned til middel, og suppen simrer videre med låg på i ½ time eller indtil linserne er kogt møre.

Serveres med groft brød til.

Velbekomme!